Medarbejdertilfredshed er også en strategi

De unge mennesker, der i dag kommer på arbejdsmarkedet er krævende og svære at fastholde. De er for det meste optaget af nogle andre ting end det tidligere generationer gik op i. Det er ikke længere tryghed i ansættelsen, løn og sikkerhed, der er førsteprioritet, men fleksibilitet, mulighed for orlov (så man kan rejse jorden rundt), bæredygtighed og ikke mindst trivsel på arbejdspladsen – at man har det godt og ikke bliver stresset.

Derfor er medarbejdertilfredshed mere vigtig end tidligere og ikke mindst er det vigtigt at reagere på den, hvis den viser sig at være dårligere end forventet. Det stiller store krav til virksomheden og til de enkelte ledere.

En måde at registrere medarbejdertilfredshed på er ved løbende at foretage en Net Promoter Score (NPS) måling på medarbejderne. Målingen er yderst simpel og så giver den ofte meget mere konkret viden end store og forkromede undersøgelser.

Ved at anvende NPS som strategi for medarbejdertilfredshed skal du blot stille medarbejderen to spørgsmål:

  1. Hvor sandsynligt er det at du vil anbefale “firma” som arbejdsplads til en ven eller familiemedlem? (skala fra 0-10)
  2. Tak for dit svar. Vil du fortælle os, hvorfor du gav os denne score?

Medarbejdere der svarer 9 eller 10 er loyale og er såkaldte promoters, der vil tale positivt om virksomheden. Medarbejdere, der svarer 0-6 er såkaldte detractors og er klart åbne for et andet job, men de, der angiver 7 eller 8 er neutrale. NPS scoren er antallet af promoters fratrukket antallet af detractors i procent og går altså fra -100 til 100, hvor alt over 0 er positivt, men de bedste virksomheder ligger over 50 og de allerbedste over 75.

medarbejdertilfredshed med nps

Selve scoren er naturligvis interessant, da man ved flere målinger kan se om man går frem eller tilbage. Men “guldet” ligger begravet i spørgsmål 2, for det er disse svar man kan ændre på og forbedre. Her får man konkret viden om forhold, der enten er virkelig gode eller forhold, der gør at nogle medarbejdere overvejer et andet job og en anden arbejdsplads.

Trivsel og stress

Ofte spiller trivsel og stress en stor rolle når det kommer til medarbejdertilfredshed. Og især unge mennesker bliver mere stresset end ældre, så hvis de tegn viser sig i NPS undersøgelsen, så skal der sættes ind med det samme. Ifølge det danske stresscoaching firma Oceaim skyldes op imod 48% af alle sygemeldinger mentale helbredsproblemer og dagligt er der 35.000 danskere, der er sygemeldt på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Så trivsel og stresshåndtering skal altid indgå i en strategi for at fastholde medarbejdere. Og der er faktisk nogle metoder, hvortil man både kan opnå at fastholde de unge ansatte og samtidigt undgå eller mindske stress på arbejdspladsen:

Tillad flextid og hjemmearbejde

Ikke alle virksomheder passer ind til flextid eller at arbejde hjemmefra. Men i nogle tilfælde kan det være en rigtig god idé at give det som en mulighed. Om ikke andet i særtilfælde. Du kan gøre dette:

  • Tillad medarbejderne at kontrollere deres arbejdstid – det reducerer stress.
  • Hvis muligt tillad dem at arbejde hjemmefra en gang imellem – det er godt for arbejdsmoralen.

Skab loyalitet overfor dine medarbejdere

Vis tillid og værdsæt dine medarbejdere – vis at du vil dem. Du kan gøre dette:

  • Respekter dine medarbejdere og behandl dem ordentligt.
  • Giv karrieremuligheder og udnævnelser for at værdsætte deres indsats.
  • Tilbyd relevant træning og uddannelse.
  • Hvis du lover noget til dem, så sørg for at holde det.

Skab bedre kommunikation

Kommunikation spiller en væsentlig rolle i en organisation. Når medarbejdere kan kommunikere med deres kolleger og chefer på en god, åben og ordentlig måde, reducerer det meget af deres stress. Sørg for at alle kommunikationskanaler virker som de skal og at alle medarbejdere på alle niveauer får den korrekte information. Du kan gøre dette:

  • Hav samtaler med medarbejderne en-til-en. Direkte kommunikation er vejen til at forstå deres problemer og udfordringer.
  • Tillad alle medarbejdere at kommunikere åbent. Lyt når de vil tale med dig.
  • Arranger små gruppemøder for at lytte til udfordringer og lade medarbejderne komme med forbedringsforslag.
  • Kommuniker om alle potentielle ændringer i organisationen.

Undersøgelser viser at disse tre tiltag både reducerer stress og samtidigt er det faktorer, som især den yngre generation af medarbejdere lægger stor vægt på.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

RSS
Follow by Email
Facebook
Twitter
LinkedIn