5 principper til at lave en B2B Online Marketing Strategi

Her får du 5 grundlæggende principper, der skal til for at lave en B2B online marketing strategi, der virker.

1. Få helt styr på dine marketing mål

Det er nødvendigt at dine B2B online marketingmål passer ind i din virksomheds overordnede mål. Hvert af disse mål skal være målbare og specifikke. Og du skal kunne kvantificere dine mål. Vær endvidere sikker på, at der er en vis sandsynlighed for at du kan nå disse mål. De skal naturligvis være ambitiøse, men lav en best-case/worst-case plan.

Dine marketing mål skal have en tidsramme. Lav et regneark eller et andet dashboard, hvor du kan følge udviklingen hver måned og hvert kvartal.

2. Lav en aktivitetsplan og bestem dine KPI’er

Du skal lave en køreplan eller en aktivitetsplan for hver af dine B2B online marketing mål. Denne aktivitetsplan skal være et “sammenkog” af de metoder eller taktikker, du vil anvende for at nå hvert mål.

Det første trin er at identificere og forstå din målgruppe. For at få en bedre forståelse for dine potentielle købere, bør du studere dine personas. Når du vælger et socialt medie til din marketing, så vær sikker på at vælge en, hvor din målgruppe og dine persona’er er tilstede.

For at kunne monitorere din performance og om du når målene skal du beslutte nogle KPI’er (Key Performance Indicators). Baseret på dine mål, skal du lave en liste med KPI’er. Når du løbende tracker disse KPI’er kan du se om du er på vej i den rigtige retning eller ej.

b2b online marketing strategi

3. Byg en sammenhængende kampagne

En sammenhængende og integreret kampagne er ikke længere en luksus – det er en nødvendighed. Om det er offline eller online, så er du nødt til at bruge flere kanaler i din B2B marketing kampagner. Men du skal være meget opmærksom, når du vælger sociale platforme til dine B2B online marketing kampagner.

Overvej det følgende, når du vælger sociale platforme:

  • Hvilke sociale platforme foretrækkes af dine kunder? Den eller de platforme, hvor dine kunder er tilstede, vil hjælpe dig til at få mest muligt ud af dine kampagner.
  • Skriv fordele og ulemper ned for alle sociale platforme. Find ud af hvordan du kan bruge de enkelte platforme.
  • Find ud af en måde hvor du kan integrere den forskellige sociale medier profiler, du har.
  • For at skabe sammenhæng i din branding, bør du have designregler for dine grafiske emner og have en tone for dine kanaler. Sørg for at disse regler er nemme at forstå og bruge og at alle i dit team kender dem.

Når du kører en kampagne på flere kanaler, så sørg for en sammenhæng i budskabet. Du kan overveje at genbruge det samme materiale flere steder.

Når du arbejder med flere social medier skal du have tracking på plads, så du kan måle på effektiviteten. Denne tracking gør at du er i stand til at se, hvor dine leads kommer fra, hvad de har kostet at anskaffe og om de bliver til kunder efterfølgende. På den måde kan du udregne din ROI.

4. Ensret dine marketing- og salgsmål

Mange B2B virksomheder fejler ved ikke at koordinere og ensrette deres marketing mål med deres salgsmål. Når det fejler risikerer du at ende med nogle leads, som ikke er relevante for dit salgsteam. Så sørg for at din marketingafdeling og salgsafdeling arbejder sammen om at nå de samme mål.

5. Udnyt Marketing Automation og CRM

Det kan være svært at styre alle offline og online B2B marketingaktiviteter på samme tid. Derfor er det nødvendigt at have et CRM system på plads, som gør styringen letter og mere effektiv. Og et CRM system er rigtigt godt både for salget og for marketing.

Med et CRM system kan du håndtere og styre information om leads, kontakter, sager og funnel. Det hjælper med at finde kundedetaljer, købshistorik og anden vigtig information. Systemet skal også kunne tracke leads og have analysemuligheder, så man kan udregne effektiviteten og ROI på dine kampagner. Du kan således se, hvilke kampagner og kanaler, der virker og hvilke, der ikke gør.

Hvor CRM er meget salgsdrevet, bør du også have et system, der gør marketing nemmere. Det er her Marketing Automation kommer ind i billedet. Et marketing automation system kan gøre de mange marketingaktiviteter meget nemmere. Lige fra at designe landingssider, formularer og email kampagner til at personalisere indholdet på din website. Og så kan et marketing automation system score de enkelte leads, så det kun er “salgsklare” leads, der ryger over i CRM-systemet. Og denne flytning sker naturligvis automatisk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

RSS
Follow by Email
Facebook
Twitter
LinkedIn