Formålet er at skabe gode vilkår i Danmark for børn med erhvervet hjerneskade og deres familier.
Vores formål opnås ved:
- at udbrede kendskabet til børnenes skader og de deraf følgende problematikker for barnet og familien.
- at skabe og vedligeholde sociale netværk med øget rummelighed i samværet. Kontinuerlige familiearrangementer og netværksmøder for voksne pårørende.
- at samarbejde med behandlingssteder.
- at udveksle ideer, viden og erfaringer med forældre, foreninger og fagpersoner mhp. at kompensere for barnets, ofte med tiden, ret usynlige handicap.
- at styrke familien i samarbejdet med skole, institutioner, foreninger og behandlere i amter og kommuner. Så familiernes trivsel i dagligdagen fremmes.
- at tage kontakt til beslutningsdygtige kompetenceorganer, fx skoleledelse, kommuner, ministre for at gøre opmærksom på medlemmernes problematikker.